Kære virksomhed
Har du lyst til at være sponsor af Vallensbæk Tennis & Padel klub, og være med til at sikre en fortsat positiv udvikling af tennissporten i lokalområdet?
Hvorfor støtte os?
Ved at være sponsor af VTPK, vil du primært støtte vores voksende junior/ung-senior afdeling, som deltager i holdturneringer både i indendørs-, og udendørssæsonen. Udover holdturneringer afholder VTPK både sommersjov for kommunens børn og unge, og tenniscamps i samarbejde med DGI.
VTPK vil rigtig gerne tilbyde klubtøj til alle ungdomspillere, arrangere events med gæstetrænere, tilbyde elitetræning osv. og det er netop disse punkter sponsoratet kan bidrage til.
Masser af synlighed
VTPK er så heldig at have nogle fantastiske indendørsfaciliteter, som stort set er booket på alle tider af ugen i indendørssæsonen. En stor del af weekenderne låner Dansk Tennis Forbund hallen til turneringer, hvor der kommer spillere, forældre, trænere osv. fra hele landet. I de weekender hvor Dansk Tennis Forbund ikke låner banerne, spilles der holdkampe og som noget nyt, grundet den store tilgang af medlemmer, vil VTPK afholde flere aktiviteter der kommer klubbens medlemmer til gode.
Udover de fantastiske indendørsfaciliteter, har vi også vores udendørs grusbaner som bruges flittigt i sommerhalvåret, og ikke mindst vores Padelbaner og kunststof tennisbane hvor der er stor aktivitet hele året.Vi håber dette har vakt din interesse, og du bliver sponsor af VTPK.
Se vores sponsorpakker her.
Læs vores Sponsorbrev.